30/10 - 14:29

Islandsk finanskrise....ikke min skyld


Lad det være sagt med det samme: Det er ikke på grund af min løn, at hele Island i øjeblikket befinder sig i en forfatning, hvor både selve øen såvel som sponsorer, isbjørne og især bankmænd ønsker sig at kunne forsvinde i Atlanterhavet.

Ved nærmere eftertanke kunne det måske være min skyld alligevel. Jeg har nemlig haft fri benzin med i min kontrakt, hvilket jeg ikke har benyttet uflittigt. Folk fra Danmark har været dygtige til at besøge mig, hvilket jeg naturligvis følte, at jeg måtte honorere. Derfor præsterede jeg at køre The Golden Circle Tour hele otte gange på fem måneder, og selv om denne tur byder på et væld af fantastiske oplevelser i form af vandfald, gejsere, et vulkankrater samt utrolig natur generelt, så var jeg altså så langt ude til sidst, at jeg måtte lyve over for en af mine bedste venner for at undgå turen endnu en gang.

Han ved det faktisk ikke engang selv endnu; men jeg finder tidspunktet modent til bekendelse. David Sall, tidligere spiller, venstrebens-koryfæ og træner i Aarhus Fremad, kom på besøg i nogle dage og spurgte straks, om vi ikke skulle køre den berømte Gyldne Cirkel-tur. Jeg hørte mig selv svare ham, at det egentlig slet ikke var noget specielt; men at der skulle ligge et par fantastiske vandfald nogle hundrede kilometer mod sydøst. Dem valgte vi følgeligt i stedet for, og jeg er sikker på, at disses skønhed trods alt redder mig fra eventuelle prygl, når Sall indser, at jeg har været uærlig over for ham.

Jeg er i øjeblikket hjemme fra lavaøen og nyder det danske efterår, der til enhver tid er at foretrække frem for den islandske sommer. Jeg drog et lettelsens suk, da jeg over skyerne på vej fra Keflaviks lufthavn så solen for første gang i tre uger. I ugerne forinden havde hver eneste dag i Reykjavik budt på kraftig regn og lige så kraftig blæst. Det kan være charmerende nok i et par dage, men hver dag i tre uger er altså ikke behageligt. Jeg spurgte en spiller fra klubben, hvornår al den regn dog ville få ende. Han fortalte mig så, at det ville den få, når det begyndte at sne.

Jeg valgte at bestille flybillet til dagen efter mine sidste forpligtelser på øen i denne omgang. Det var i øvrigt en afslutningsfest, hvor først bestyrelsen og dernæst spillertruppen valgte at kåre undertegnede som årets spiller.

Og hvorfor skulle jeg dog ikke lige få flettet det ind? Der er sgu da næsten ikke noget så dræbende kedsommeligt som påtaget beskedenhed.

Hvad fremtiden bringer er jeg indtil videre i tvivl om; men jeg er dog sikker på, at den kommer. Vikingur Reykjavik vil meget gerne forlænge min kontrakt, hvilket ikke lyder som en umulighed i mine øren, men det økonomiske uføre kan betyde, at samarbejdet ikke kan fortsætte. Det er naturligvis ekstra ærgerligt, når en kaffeklub bestående af undertegnede, Tommy Nielsen fra FH og Allan Dyring fra Fyllkir var forbløffende tæt på at blive en realitet, samt når nu René Carlsen fra Valur havde lovet at vise mig nogle af Reykjaviks mere skumle beværtninger i de halvsene aftentimer. Så dem oplevede jeg desværre aldrig... Jeg har dog hørt at mine indlæg har haft en del trofaste læsere, hvilket jeg naturligvis gerne vil takke for. Og også tak for de positive kommentarer, det har afstedkommet i forskellig form.

Hilsner fra Jimmy Høyer


Kommenter på dette indlæg.

Du skal være logget ind for at kommentere



Andre blogindlæg af Jimmy Høyer


Jimmy Høyer: En mærkelig islandsk tømrer
07. september 2008 18:37

Jimmy Høyer: En fodboldsaga fra Island
07. august 2008 13:43

Alle indlæg af Jimmy Høyer »

Video

Rundede_medium

Steffen Rasmussen uden den store frygt for FCK

Steffen Rasmussen frygter ikke FCK ligeså meget, som han gjorde for et par år siden. Han mener ikke...


Afstemninger

Hvordan vil du betegne Ove Pedersens tre år i AGF?






Du skal være logget ind for at stemme

Sportskalender


Cal_prevCal_nowCal_next

Juli 2010

  1. Ma
  2. Ti
  3. On
  4. To
  5. Fr
  6. 1
  7. 2
  8. 3
  9. 4
  10. 5
  11. 6
  12. 7
  13. 8
  14. 9
  15. 10
  16. 11
  17. 12
  18. 13
  19. 14
  20. 15
  21. 16
  22. 17
  23. 18
    • 18:00

      Aarhus Fremad - FC Fyn

      Aarhus Fremad spiller sæsons første træningskamp imod FC Fyn på Riisvangen.

  24. 19
    • 17:00

      SAS- Liga: Randers FC - AGF

      Sæsonpremieren i SAS-Liagen står for døren. Lørdag eftermiddag mødes Randers FC - AGF på Essex park,

  25. 20
  26. 21
  27. 22
  28. 23
  29. 24
  30. 25
  31. 26
    • 12:00

      Ceres Cup

      Uofficiel Århus Mesterskab imellem byens fire andendivisionshold. Arrangementet afholdes på Riisvangen Stadion.

  32. 27
  33. 28
    • 19:00

      AGF - AC Horsens

  34. 29
  35. 30
  36. 31