
18/11 - 11:51 | Kasper Henriksen fra Århus Elite Badminton tabte hovedet under Norwegian International og blev smidt ud af turneringen.
Kasper Henriksen fra Århus Elite Badminton havde gode chancer for en finaleplads i mixeddouble ved weekendens Norwegian International. Henriksen nåede dog aldrig på banen med makkeren Britta Andersen, for han blev smidt ud af turneringen forinden.
Henriksen og Christian Skovgaard havde netop tabt tredie sæt 19-21 i semifinalen i herredouble til hollænderne Bosch og Ridder, da Kasper Henriksen kylede sin ketsjer gennem hallen. Det gav Århus-spilleren et såkaldt sort kort, der er lig bortvisning fra turneringen.
- Jeg modtager et berettiget rødt kort fra dommeren, men derefter vælger referee, at min handling skal takseres til et sort kort, og han udelukker mig derfor fra at spille semifinalen i mixdouble. Han giver sort kort, fordi han mener, at min handling kunne være til fare for andre mennesker i hallen - på trods af at hallen var tom, siger Kasper Henriksen til Århus Elite Badmintons hjemmeside.
Henriksen understreger, at selv om han mener, at dommen var for hård, er han ked af, hvad han gjorde. Han beklager især over for Britta Andersen, der gik glip af mixeddouble-kampene.
- Jeg er meget ked af det, jeg har gjort, ikke mindst på Brittas vegne, da hun er lige er kommet tilbage på banen, og vi stod som nyt makkerpar med gode muligheder for at spille os i finalen i vores første turnering sammen. Jeg er dybt ked af det og meget frustreret lige nu, men jeg må stå til ansvar for det jeg har gjort, siger Kasper Henriksen.
Ifølge Henriksen bærer Britta Andersen ikke nag.
Århus GF-sportschef, Claus Blem, er godt tilfreds med de spillere, der blev tilknyttet truppen på...
18:00
Aarhus Fremad spiller sæsons første træningskamp imod FC Fyn på Riisvangen.
17:00
Sæsonpremieren i SAS-Liagen står for døren. Lørdag eftermiddag mødes Randers FC - AGF på Essex park,
12:00
Uofficiel Århus Mesterskab imellem byens fire andendivisionshold. Arrangementet afholdes på Riisvangen Stadion.
19:00
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.