Intet_billede_large

Sidste step for Stokkebroe

06/07 - 07:48 | Efter 16 år som par på dansegulvet nærmer tiden sig. Tiden, hvor Kristina og Peter Stokkebroe bukker for sidste gang og forlader de bonede gulve. Senest om tre år er karrieren forbi for det fynske par...

Skrevet af Kim Mikkelsen / Foto: Ole Nielsen

Efter 16 år som par på dansegulvet nærmer tiden sig. Tiden, hvor Kristina og Peter Stokkebroe bukker for sidste gang og forlader de bonede gulve. Senest om tre år er karrieren forbi for det fynske par fra Århus.

- Da vi for et år siden blev professionelle, var det sidste step, så inden for den nærmeste fremtid er det forbi. Vi sagde, at vi ville tage fire år som professionelle, men hvis vi har nået vores mål om to år, så kan det godt være, at det var dét. Det kan også være, at vi ikke når vores mål og alligevel stopper om to år, afslører Kristina Stokkebroe Juel.

Peter og Kristina, der danser tæt både professionelt og privat, vil ikke ende som fyld på dansegulvet til en halvkedelig fest. Parret er efter blot et år som professionelle placeret i toppen af det internationale hierarki, og her agter de også at befinde sig, når musikken spiller til den allersidste dans.

- Det må ikke være sådan, at det går ned ad bakke. Lige nu ligger vi meget tæt blandt de fem bedste i verden, og det må ikke være sådan, at det går den forkerte vej, fastslår Peter Stokkebroe.

Han og Kristina sidder i et af Århus Sportsdanserforenings lokaler på 1. sal i Atletion-komplekset ved Århus Stadion. Kristinas forældre sidder også ved bordet. De er lige flyttet til byen og er kommet forbi med en madpakke. Café Break, Århus Elites ”kantine” holder sommerlukket, så de professionelle må tænke alternativt til frokosten. Det gør dem dog ikke noget. Giver dem blot en kærkommen lejlighed til at se lidt til familien, der ellers ikke ser meget til de to sportsdansere. 200 rejsedage om året betyder, at familien, vennerne og ikke mindst blomsterne i hjemmet i Højbjerg oftest må klare sig uden selskab fra Peter og Kristina.

Sådan skal det ikke altid være. Om to-tre år, når karrieren er forbi, bliver der tid til alle de ting, parret har udskudt til fordel for dansen.

- Vi skal passe vores hus og have nogle børn, siger Kristina, mens Peter også har planer på jobmarkedet.

- Jeg vil gerne undervise mennesker inden for erhvervslivet. Vi kan give videre af vores erfaringer om personlig udvikling og give folk nogle værktøjer til at kreere toppræstationer. Vi har jo med dansen drevet en virksomhed med evnen til at samarbejde, mener Peter, der har en handelsuddannelse som baggrund for et videre karriereforløb, mens Kristina er uddannet frisør.

Uanset hvilke resultater parret leverer i de sidste år på dansegulvet, kommer de ikke til at leve resten af deres dage af de penge, de har tjent på sporten. Heller ikke selv om de har bemærket, at nogle af deres konkurrenter har gjort det pænt økonomisk. Som Peter påpeger, er der ikke tale om pengepræmier som i golf- og tennissporten. Regningerne betales foruden præmierne af startpenge og så naturligvis de sponsorer, som parret har fået nemmere adgang til, efter de kom ind under Århus Elites vinger. Og det er ikke udelukket, at de to dansere vil arbejde ekstra hårdt for at kunne sætte lidt kroner ind på bankbogen, inden ballet er forbi.

- Det kan godt være, at vi tager alle de jobs, vi kan få de sidste par år, så vi kan tjene nogle penge, siger Peter, der får medhold af Kristina.
- Jeg kunne godt tænke mig at tjene så meget, at jeg ikke behøvede at arbejde i et stykke tid, siger hun.

Som det ser ud nu, vælger parret at fokusere fuldt ud på færre turneringer, så præstationerne ved disse forbliver topklasse. For kvaliteten skal være upåklagelig. Også den dag, parret danser den allersidste dans.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.

Video

Rundede_medium

Steffen Rasmussen uden den store frygt for FCK

Steffen Rasmussen frygter ikke FCK ligeså meget, som han gjorde for et par år siden. Han mener ikke...


Afstemninger

Hvordan vil du betegne Ove Pedersens tre år i AGF?






Du skal være logget ind for at stemme

Sportskalender


Cal_prevCal_nowCal_next

Juli 2010

  1. Ma
  2. Ti
  3. On
  4. To
  5. Fr
  6. 1
  7. 2
  8. 3
  9. 4
  10. 5
  11. 6
  12. 7
  13. 8
  14. 9
  15. 10
  16. 11
  17. 12
  18. 13
  19. 14
  20. 15
  21. 16
  22. 17
  23. 18
    • 18:00

      Aarhus Fremad - FC Fyn

      Aarhus Fremad spiller sæsons første træningskamp imod FC Fyn på Riisvangen.

  24. 19
    • 17:00

      SAS- Liga: Randers FC - AGF

      Sæsonpremieren i SAS-Liagen står for døren. Lørdag eftermiddag mødes Randers FC - AGF på Essex park,

  25. 20
  26. 21
  27. 22
  28. 23
  29. 24
  30. 25
  31. 26
    • 12:00

      Ceres Cup

      Uofficiel Århus Mesterskab imellem byens fire andendivisionshold. Arrangementet afholdes på Riisvangen Stadion.

  32. 27
  33. 28
    • 19:00

      AGF - AC Horsens

  34. 29
  35. 30
  36. 31